
MONTERING AF NYE VINDUER OG DØRE
Står du og mangler nye vinduer, opsætter vi hos TME-BYG kun kvalitetsvinduer. Vi anvender hovedsageligt Outline og Outrup. Begge er danske leverandører som garanterer god kvalitet og service i forbindelse med fejl og mangler ved vinduerne og dørene.
Ønsker du at få nye vinduer og døre, skal du have i mente at leveringstiden er op til 5-6 uger. Det er derfor en god idé at bestille vinduerne i god tid, hvis du ved at vinduerne skal udskiftes på et bestemt tidspunkt.
Udskiftning af vinduer og døre i Frederiksværk, Frederikssund og omegn
Vi giver gerne et uforpligtende tilbud, hvis du ønsker nye vinduer. Vi er klar til, at hjælpe dig med valget af de rette vinduer og døre. Vi fortæller gerne om de fordele og ulemper, der vil være ved dit valg.
Vi tilbyder montering af nye vinduer i hele Nordsjælland, særligt i byer som Frederiksværk, Hillerød, Halsnæs og Frederikssund.
Vi sørger altid for at være i tæt dialog med vores kunder, og selvom vi er effektive og kan tilbyde konkurrencedygtige priser på vores arbejde, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke er grundige – snarere tværtimod. For vores tømrere går effektivitet og gode priser nemlig hånd i hånd med grundighed og kvalitet. Det sætter vi en stor ære i.
Kontakt os
RÅDGIVNING OM NYE VINDUER OG DØRE
Der kan være mange overvejelser, når man skal vælge nye vinduer og døre. Først og fremmest skal man overveje, hvor meget tid man vil bruge på vedligeholdelse af dem. Du kan vælge vinduer i træ/træ eller i træ/alu.
Vælger du træ/alu vinduer, er vedligeholdelsen minimal. Vælger du derimod træ/træ vinduer, kræver de mere vedligeholdelse.
Overordnet set har vinduer og døre en levetid på 20-25 år. Dette afhænger af hvordan du vedligeholder dine vinduer. Vinduer på sydvendte facader er mere udsatte og kræver derfor mere vedligeholdelse. Jo bedre du er til at behandle og vedligeholde dine vinduer, jo længere levetid har de.
et uforpligtende tilbud på nye vinduer
Brænder du inde med nogle spørgsmål, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os på telefon 60 350 350 eller e-mail me@tme-byg.dk. Du er også mere end velkommen til at udfylde kontaktformularen på kontakt-siden – så ringer vi dig op indenfor 24 timer.
Vi tager gerne en snak med dig omkring din situation, ligesom vi naturligvis også gerne kommer med et par gode råd og et godt tilbud – alt sammen ganske uforpligtende.
Vi kan som hovedentreprenør tilbyde totalløsninger inden for alt fra tømrer- til VVS-, el- og mureropgaver, ligesom vi både udfører tømrer- og snedkerarbejde for erhvervskunder, det offentlige og private i primært Hillerød, Frederiksværk, Frederikssund, Halsnæs og resten af Nordsjælland. Uanset opgavens omfang står vi klar til at hjælpe dig.
indhent TILBUD
31 dec
Vi har netop fået følgende anmeldelse på anmeld-haandvaerker.dk fra Josefine & Morten Egekvist, 3400 Hillerød. Vedrørende byggesag: Skiftet tag og sat ovenlysvinduer i. Læs beskrivelse her: Der har undervejs været en god konstruktiv dialog omkring opgaven med aktive indspark og forslag til løsninger som har været med til at give det rigtige resultat for os. Tilbuddet var udspecificeret på et niveau hvor det var let at se hvorvidt de ændringsønsker der kom undervejs var inkluderet i det oprindelige tilbud eller ej. Der har løbende været statusmøder undervejs med skriftligt referat så vi hele tiden havde en fornemmelse af hvad den aktuelle status var. Så snart der var noget vi skulle tage stilling til blev vi kontaktet så vi hurtigt kunne finde en løsning og komme videre. Det har været en fryd at bemærke den gode tone på arbejdspladsen både med kunden og håndværkerne imellem. Tusind tak til Martin og Patrick for godt samarbejde og sparring undervejs i projektet. /Morten

27 dec
Vi har netop fået følgende anmeldelse på anmeld-haandvaerker.dk fra Iben Helle & Henrik Tjelum, 3300 Frederiksværk. Vedrørende byggesag: Totalentreprise for renovering og tilbygning af sommerhus. Læs beskrivelse her: Vi har i 2024 benyttet TME-Byg v/Martin Errild som hovedentreprenør ifm. en gennemgribende om- og tilbygning af ældre muret sommerhus med stråtag. Entreprisen omfattede ny el, vand, kloak, ny rumfordeling, nyt stråtag og tilbygning med badeværelse og soveværelse. TME/Martin Errild har stået for al tømrerarbejdet samt udvælgelsen af underentreprenørerne, alle gode lokale håndværkere. Vi har har været særdeles tilfredse med både udførelsen af arbejdet, kommunikationen - der har været god dialog og rådgivning både med TME-Byg og med underentreprenørerne. Og tidsplanen holdt! Det har været en fornøjelse at have nogle folk på opgaven, som vi har haft tillid til, og som har passet på vores hus, vores grund - og sågar også tilkørselsveje. Vi har allerede anbefalet TME Byg/Martin Errild til andre - og det vil vi fortsætte med at gøre.